En have med udsigt

Omgivelserne på Den Sorte CottageEn lille allé med kirsebærtræer fører ned til huset, der ligger midt på den store skrånende grund. Udsigten fra huset og haven over markerne og øhavet er fantastisk. Grunden afgrænses mod vandet af et gammelt stendige og i havens lille dam blomstrer åkanderne. Stilen er engelsk, med et strejf af fransk landidyl.

 

Midt i haven ligger der den smukkeste pavillon, hvor drinken kan nydes i det ustabile danske vejr.

Roser og lavendler sender deres duft ud i sommeraftenen og de fine gamle æbletræer kaster lange skygger mod det lille anneks. Der er udgang til denne skønne have fra begge værelser.